Roughen er del af banen, som kan give store problemer

Golfbane

En golfbane er stedet hvor golfspillet udøves. Golfbanen er anlagt i den frie natur, hvor man nænsomt og kreativt har udnyttet naturens naturlige forhindringer, til at skabe et så varieret et hul forløb som muligt. En standard golfbane består ar 18 forskellige huller varierende i længde og sværhedsgrad. Der findes også baner som man kalder Intermediatebane, par-3 bane, pitch & put bane, hvilket vi vil forklare nederst på denne side.

Herunder finder du beskrivelser af de forskellige elementer og begreber som findes i forbindelse med en golfbane.

Teested

Teestedet er der hvor ethvert golfhul starter. Her placeres bolden på en tee, som er et lille træspyd, med en udfræset skål i toppen, hvorpå man placerer bolden. Det er kun på tee-stedet det er tilladt at benytte sig af tee, hvilket dog ikke er et krav, hvis man ønsker at slå sin bold fra et leje direkte på græsset.

Fairways

Fairway er den del af banen man sigter efter, for at bolden ligger i så kortklippet græs som muligt, hvilket er det mest optimale i forbindelse med ens næste slag.

Semi-rough

Semi-rough er det lidt højere græs som støder op til fairwayen og angiver klipningen mellem fairway og roughen.

Rough

Roughen er den del af banen, som har det længste græs. Dette område støder op til semi-roughen og kan på mange baner være et område som kun klippes ganske få gange om året, hvilket gør det til et meget skidt sted at havne med sin bold.

Sandbunker

En bunker eller sandbunker som de også kaldes, er en fordybning fyldt med sand, som er placeret strategisk på banen, så de er til størst gene for spillerne. Disse bunkers kræver, at man tænker over hvilket slag man ønsker at slå, for samtidig at undgå at havne i en af disse. Der findes både fairway bunkers, som er placeret strategisk på fairways, samt greenbunkers, som omkranser greens og tvinger spilleren til at slå direkte ind på green, i stedet for at rulle bolden op på green.

Hazard

En hazard er betegnelsen for en bunker eller et vandhul. Vandhuller eller områder med meget krat og bevoksning er ofte hazarder som er markeret med enten en rød eller gul pæl, som angiver hvilke regler man skal følge i tilfælde af, at ens bold havner derinde.

Green

Green er det område hvor hullet afsluttes. Her gælder det om at få bolden ned i et hul på ca. 10 centimeter i diameter, hvilket skal gøres på færrest mulige slag, fra man forlader tee-stedet.

Øvrige forhindringer

Udover de forhindringer beskrevet ovenfor, kan der også være områder med mange eller større træer, stengærder, søer, åer, vandløb osv., som den enkelte banearkitekt har lavet som en integreret del af banen og banens layout.

Forskellige typer golfbaner

En udregning af, hvor mange slag en bane skal spilles i, er baseret på hvordan en professionel golfspiller skal spille banen. Det er her golfhandicappet kommer ind. Golfhandicappet gør, at du som begynder/øvet/rutineret spiller har en mulighed for at konkurrere mod selv de bedste. Læs mere om golfhandicap ved at klikker her!

En golfbane består som udgangspunkt af 18 varierende huller, som veksler sværhedsgrad. Et enkelt golfhul kan angives som enten et par-3, -4, -5, eller par-6 hul, som dækker over en ca. længde og samtidig angiver hvor mange slag hullet er beregnet til at blive spillet i. Det vil sige, at f.eks. et par-5 hul kræver, at man slår bolden i hul ved at slå det første slag på tee-stedet og få den i hul på green i max 5 slag.

Et huls par, er det antal slag en scratchspiller (professionel golfspiller) forventes at spille hullet i. Et huls par ligger indenfor følgende mål:

På golfbanen finder du ofte ro og harmoni, medmindre udfordringerne driller :)
Par-3 hul Par-4 hul Par-5 hul
Antal slag 3 4 5
Dame tee (Rød) 0-201 meter 202-382 meter 383+ meter
Herre tee (Gul) 0-228 meter 229-434 meter 435+ meter

Standard bane

En standard golfbane består af 18 huller. De 18 huller er jævnt fordelt mellem par-3, -4 og par-5 huller. Det er kun ganske få golfbaner i Danmark, som har et par-6 hul,

Fordelingen af disse par-3-5 huller gør, at en bane skal spilles i ca. 69-73 slag, hvilket kan variere fra bane til bane.

Intermediate bane

En Intermediate bane består af par-3 og -4 huller. Hullerne er normalt en smule kortere end man oplever dem på en standardbane, hvilket gør at en intermediate er en god træningsmulighed inden man skal ud og spille på standardbanerne.

Bane skal typisk spilles i ca. 31-33 slag.

Par-3 bane

En par-3 bane består udelukkende af par-3 huller, hvilket vil sige at alle hullerne skal spilles i max 3 slag pr. hul for at gå i banens par. Det betyder som sagt at banen skal spilles i 27 slag (baseret på scratch spiller). Disse baner betragtes som træningsbaner for nybegyndere og lettere øvet, el. golfspillere uden langbanekort/golfkørekort. Golfklubber der annoncerer Pay & Play mulighed har ofte en Intermediatebane eller en Par-3 bane.

Pitch & Put bane

Pitch & Put er en betegnelse for en meget kort bane, med huller varierende fra 30 – 70 meter. Disse baner har ikke en par-angivelse og betragtes udelukkende som træningsbane, hvor du kan træne det korte spil.

Ingen krav, så banen skal bare spilles.

Golf citat:

“Competitive golf is played mainly on a five-and-a-half-inch course, the space between your ears”

Bobby Tery Jones