Reglerne indenfor golf skal du som udøver være bekendt med

Golfregler

Som i alle andre sportsgrene, findes der også indenfor golf et sæt regler som skal følges, så spillet tolkes ens og dermed gennemføres korrekt.

Som nybegynder indenfor golfsporten, kan det virke meget uoverskueligt, hvis man fra starten bliver introduceret for alle de golfregler som er til stede i golfspillet, hvilket er årsagen til, at vi fra GolfRabbits.coms side opfordrer til, at du som ny indenfor golf går langsomt frem.

Reglerne indenfor golf skal du som udøver være bekendt med. Du kan sagtens påbegynde et træningsforløb uden at have kendskab til reglerne, da du i forbindelse med træningsforløbet eller erhvervelse af et golfkørekort, bliver introduceret for reglerne hen af vejen. På denne måde, vil du langt hurtigere lære og forstå disse golfregler, da det med din indsigt i forskellige facetter af spillet, er langt mere forståeligt, idet du har situationer på golfbanen du kan relatere til.

Så i golf for nybegyndere kan reglerne langt bedre forstås, hvis der er en god balance mellem teori og praksis. Så lær reglerne i takt med at du bliver bedre til spillet samt forståelsen af samme, og det er jo altid muligt at spørge ind til reglerne hos din medspiller, hvis du pludselig kommer i tvivl. Det kan af samme årsag anbefales at du træner med en mere erfaren spiller som automatisk vil fortælle om reglerne når situationen er der.

Du kan komme i mange forskellige situationer ude på en golfbane, hvor det er nødvendigt at kende regelsættet. F.eks. hvis:

  • Din bold rammer en anden bold på green
  • Din bold havner i en hazard (vandhul, sø, bunker, afgrænset område med farvede pæle, osv.)
  • Rammer bolden to gange i samme slag/bevægelse
  • Din bold lander på en sti eller op af et skilt placeret på banen
  • Bolden er havnet i et område på fairway hvor der ligger meget vand
  • Må og kan du slå en ny bold, hvis du ikke kan se hvor den første bold den landede?

Kan du slet ikke vente med at dykke ned i golfens regelsæt, så vil vi henvise til Dansk Golf Union (DGU), hvor du kan finde alle golfreglerne uddybet og forklaret. Læs mere ved at klikke her!

Golf citat:

“For me, the worst part of playing golf, by far, has always been hitting the ball”

Dave Barry