Skal man efter en forhåbentlig god runde nedskrive sit handicap?

Scorekort

Et scorekort har intet med dating eller en bytur at gøre, men er derimod det kort hvorpå du angiver antal brugte slag på en golfrunde.

Er i f.eks. 4 personer som går i samme bold, så bytter man scorekort med en af de andre spillere, som så har ansvaret for at notere din score. Dette gør man, så der ikke kan herske nogen tvivl om, at der snydes /fifles med antal brugte slag, hvilket på ingen måde betragtes som fairplay indenfor golfsporten og samtidig er dårlig etikette.

Et scorekort giver dig, udover mulighed for at angive antallet af brugte slag, information om:

  • Angivelse af antal brugte slag
  • Angivelse af score (stableford point)
  • Hullets nr. (1-18)
  • Hullets længde (målt i meter)
  • Hullets sværhedsgrad (1-18)
  • Hullets par (par 3, 4, 5 eller 6)
  • Hul og bane forløb
  • Dato, handicap, slope, navn, klubnummer, osv.

Skal man efter en forhåbentlig god runde nedskrive sit handicap, da man har fået mere end de 36 point som en runde kræver, så skal dette kort underskrives af markøren (personen i din bold som angiver dine brugte slag), hvorefter scorekortet indleveres til den klub du er medlem af. Derfor er det vigtigt at scorekortet er udfyldt korrekt, så din egen klub er i stand til at tildele dig et nyt handicap.

Er du ikke medlem af en golfklub og dermed heller ikke i besiddelse af et DGU kort som er adgangsgivende for at spille på standardbanerne, men blot har et langbanekort el. har trænet på Pay & Play baner, så er det ikke muligt at indlevere scorekort, for at få registreret sit nye handicap.

Golf citat:

“If I had cleared the trees and drove the green, it would’ve been a great shot”

Sam Snead